Ambulancejournalen

Ambulancejournalen bruges i ambulancetjenesten, til at dokumentere behandlingsforløbet. Oplysningerne kan være så som personlig data, tidligere sygdomsforløb, nuværende tilstand, (hjerte rytme, puls, blodtryk, m.m) samt klinisk tilstand og vores behandling af patienten. Yderligere dokumenter vi hvis behandlingen har krævet medicinforbrug. Ambulancejournalen består af 3 kopier. 1 der følger patienten gennem sygehusforløbet. 1 der tilgår egen læge. Og endelige 1 der bliver i Falck til intern vurdering af behandlingsforløbet. Kritik og ros returneres senere til ambulancepersonalet når journalerne er blevet gennemgået af en ambulance supervisor, som herved skal sikre at ambulance folkene, giver den optimale/ korrekte behandling

Alnotox

Alnotox er en smertelindrene luftart som bruges i ambulancetjenesten til at tage toppen af smerten ved f.eks. brud, bløddelsskader, forbrændinger, nyre og galdesten samt fødselssmerter. Luftarten er meget lig lattergas som kendes fra tandlægen.
Flasken er en 2 liters flaske med start tryk på ca.120 bar.
Luftarten indtages selv administrerende gennem en maske.

Behandlerkuffert.

Behandlerkufferten er en del af det fasteudstyr fra ambulancen som altid medbringes når vi er kaldet ud på akutte opgaver. Kufferten virker ret stor, men indeholder også meget forskelligt udstyr til afvikling af mange forskellige former for ambulance opgaver. Indeholder bla: Udstyr til anlæggelse af venflon (til medicin i karbane og væske iflb. med ex. blod/ væskemangel), medikamenter til hjertepatienter, sukkersyge, overdosis af opiater, astma anfald, krampeanfald og anafylaktisk chok. Ligeledes er der udstyr til at måle blodsukker. Endvidere medbringes i kufferten også: sugeudstyr, ventilations udstyr til patienter med dårlig/ ringe eller ingen vejrtrækning. Desuden forefindes der forskellige former for iltbehandlings muligheder på henholdsvis maske og ilt brille. Endelig har vi også forskellige former for forbindningsstoffer og andre praktiske ting i kufferten.

Defibrillator LP- 12

Defibrillatoren er en fantastisk maskine som vi altid medbringer på akutte opgaver. Vi har mulighed for følgende med maskinen: At lave et 4 eller 12 punkt ekg overvågning af hjertepatienter ved mistanke om blodprop, Samt muligheden for at støde hjertepatienter mhp. genoplivning. Ligeledes kan maskinen måle puls, blodtryk og iltindholdet i blodet. Desuden kan man udtrække div. data på flere forskellige måder, hvorved et indtryk kan dannes af en patient. Desuden kan maskinen lagre mange oplysninger fra øvrige behandlinger, således man ved turens afslutning kan udprinte et langt fyldestgørende udprint om selve behandlingsforløbet.

Iltbræt

Iltbrætet er et transportabelt iltbræt som indeholder en 2 ½ liters iltflaske med et start tryk på ca. 220 bar. Flaskens indhold er 100% ren ilt som bruges både som ilt tilskud og ved genoplivning.

Scoopbåre

Scoopbåren er en aluminiums båre, som kan adskilles samt længde reguleres. Bruges til opsamling af patienter, hvor vi ex. har mistanke om brud på hofte, lårben, ryg og andre svære kvæstelser. Ligeledes benyttes båren også ved nedbæring af visse patienter ved mangel på plads i f.eks. små opgange.

Spineboard

Dette er en hård plade, som bruges til at optage patienter der har beskadiget ryg og eller nakke i forbindelse med trafikuheld eller faldulykker af en hver art.
Patienten fikseres på pladen ved hjælp af remme så man undgår at forværre skaden yderligere.

Stationær ilt / Atmosfærisk luft

Den stationære ilt er en 10 liters iltflaske som forefindes i ambulancen til iltbehandling af patienter under transport. Flasken har et starttryk på ca. 220 bar og indeholder 100 % ren ilt. ATM. Luft er også i en 10 liters flaske og bruges til patienter ved overførelser af sygeplejsker/læger.

Stifneck halskrave

Stifneck'en er en krave som bruges til at fiksere hovedet så man ikke forværre en eventuelt skade på ryg eller nakke som man har fået ved eks. en faldulykke, eller et færdselsuheld. Halskraven bruges mange gange som supplement til spainbord. I ambulancetjenesten har man halskraven i 5 størrelser.

Bårerummet

Her ses bårerummet åben bagfra.
Båren kan højdereguleres Og hæves i hovedgærdet så man kan sidde op.
Desuden skimtes lejet som båren er fastgjort i under transport, hvor man har mulighed For forskellige stillinger. Bl.a. kan lejet sættes til at fjedre så man undgår stød op i ryggen på patienter med mistanke om brud på rygsøjlen.
Her ses skabene åbnet i baggrunden med forskelligt udstyr.
Fortil kan ses behandlerkuffert, iltbræt og defibrillator (LP12) som placeret under kørsel.
Yderlig kan alnotox kufferten skimtes til venstre i billedet.
Billedet er fra forenden af bårerummet.

VDO, Udrykningsbetjening og Dataradio samt mobiltelefon.

Her ses følgende udstyr fra førekabinen:

Skærmen længst til venstre er en GPS satellitstyret vejviser, som vi i større eller mindre omfang kan støtte os til på div. ture.

Betjeningspanel i mellem de to skærme: Her opstarter vi vores udrykningshorn, med forskellige muligheder for styring af horn og lys. Hornet kan dog ændres ved tryk på vognens signalhorn på rattet.

Skærm til højre: Vores Data radio ”mini pc skærm” her modtager vi vores ture, som står skrevet med div. oplysninger, adresse m.v Ligeledes er det vores forbindelse til de forskellige vagtcentraler.

Ligeledes ses en mobiltelefon, som vi gerne medbringer uden for bilen for den nødvendige kommunikation - til eks. Vagtcentral, politi, hjemmepleje m.v.